lørdag den 28. november 2009

Adeist - den simple definition

Det er faktisk ret simpelt, en adeist er en person som ikke er deist.

Som du kan forstå, har vi at gøre med en negativ definition, et antonym, præcis som med ordene a-teist og a-symmetrisk. En a-deist deler ikke deistens tro.

Altså har vi brug for at vide, hvad en deist er for en størrelse, før vi kan vide hvad en adeist er, det giver da mening, ikke? Jo, selvfølgelig gør det det!

Den simple definition på en deist, er en person som tror en gud skabte universet (verden) og ikke længere blander sig eller interagerer med hverken verden eller naturlovene (ingen mirakler, åbenbaringer m.v.).

Så nu ved vi også hvad en adeist er, nemlig en person som IKKE tror en gud skabte universet (verden) og ikke længere blander sig eller interagerer med hverken verden eller naturlovene (ingen mirakler, åbenbaringer m.v.).

Efter denne definition kan enhver teist rent faktisk betegnes som adeist, og de fleste ateister er (afhængigt af definitionen) også adeister.

I øvrigt kan man på lignende måde definere adeisme som afvisningen eller fraværet af deisme.

Om adeist.dk

...